Titel:
Kvalitet er en helhedsoplevelse
Kilde:
Af: Adm. dir. Henrik Holvad, RIVAL
Detaljer:
For os hos RIVAL er god kvalitet en helhedsoplevelse, hvor kompetence, præcision og leveringssikkerhed går op i en højere enhed med indlevelse, dialog og humor. Noget som også tæller ind i det samlede kvalitetsbillede på RIVAL er ”livskvalitet”. RIVAL er jo en væsentlig del af livet for alle vores medarbejdere.

Derfor er det afgørende for deres daglige motivation og arbejdsglæde, at de føler, RIVAL er med til at give dem livskvalitet. Og igen er livskvalitet en individuel ting. Nogle af vores medarbejdere finder livskvaliteten i de udfordrende opgaver, hvor de kan ”mærke”, at kunderne har brug for dem, og de kan gøre en forskel ved at løse opgaven med perfektion. Andre i rutinerne som gør dem trygge i hverdagen.

Men det gør det ikke alene. Det giver også livskvalitet at hygge sig med kollegerne til en fredagsøl, at køre traktorræs eller mødes til firmafodbold i silende regnvejr.