Titel:
Ordentlighed er et krav...
Kilde:
Af: adm. direktør Henrik Holvad i JP, oktober 2014
Detaljer:

Hos RIVAL er ordentlighed udgangspunktet for de værdier, vi lever efter både i forhold til kunder, leverandører og medarbejdere. Her kommer ordentlighed før alt andet. Med ordentlighed og tillid kan vi bl.a. undgå omfattende kontrol, som typisk vil øge prisen, når vi samarbejder med vores kunder og leverandører, hvilket har stor betydning for vores konkurrencekraft.

Ordentlighed betyder også, at vi behandler hinanden med respekt og ikke går efter kortsigtede og grådige løsninger. Herigennem opbygges de langvarige relationer både i industrien og i mange andre brancher. I Danmark er vi verdensmestre i tillid, og det skal vi udnytte i fuld skala. Det starter med ordentlighed.