Titel:
Krisepanik giver ofte prisfokus - men ikke billigere produkter...
Kilde:
Af: Af Adm. dir. Henrik Holvad, RIVAL
Detaljer:
I disse krisetider oplever vi oftere og oftere, at prisen bliver en afgørende konkurrenceparameter ved nye ordrer. Men hvad sker der egentlig, når prisen bliver afgørende - og er en billig pris altid billig i den sidste ende? Danske underleverandører kan sjældent konkurrere på pris alene. Vi er konkurrencedygtige, når man ser på hele værdikæden, herunder leveringssevne, kvalitet, forandringsparathed og service.

Når krisen kradser, som den gør nu, bliver pris hurtigt den parameter, som diskuteres. I mange virksomheder kommunikerer ledelsen til alle afdelinger: ”Vi skal optimere på ressourcerne,” og det bliver oftest direkte omsat til, at man skal have ydelser og produkter billigere hos underleverandørerne. I den proces glemmer man ofte at se på den samlede pris, når man ser på produktets vej gennem hele værdikæden. Det kan godt være, at stykprisen er lavere – men hvis produkterne leveres for sent og med flere fejl, kan det i sidste ende vise sig at blive en dyr beslutning.