German Version
English version
HOME
Printversion A4 liggende

RIVAL tilbyder rigtig gode muligheder for at få produceret kritiske og kostbare emner – også som
hasteopgaver – når det brænder på hos kunden. Det benytter flere sig af med stor succes.

 

 ”Det skal jo ikke være reglen men undtagelsen,” siger adm. direktør Henrik Holvad fra RIVAL. Det der hentydes til er, at RIVAL sætter ind med sin udskiftningsbænk, som er virksomhedens mulighed for at gå fra en kapacitet på 100 % til 150 % i en kortere periode.

 

Klar til hasteopgaver
”Man kunne også kalde det for en virtuel udskiftningsbænk, da vi jo ikke har medarbejdere siddende og vente på at komme på banen og løse en opgave. Men vi har så gode planlægningsværktøjer, et kompetent hold af medarbejdere og maskiner i topklasse, at det gør os i stand til at omorganisere og sætte ekstra mandskab på og dermed klare de hasteopgaver, som med mellemrum har afgørende betydning for kundernes forretning,” uddyber Henrik Holvad. ”Så for kunderne kan det opleves som om, vi kan sætte flere medarbejdere på banen fra bænken, når det brænder på.”

 

Enestående medarbejdere
Baggrunden for, at RIVAL kan agere med stor fleksibilitet og fortsat levere i højeste kvalitet og til tiden, er virksomhedens meget kompetente medarbejdere, som har den rette indstilling og er parate til at give den en ekstra skalle, når det brænder på hos en kunde. ”For at kunne sætte ind med vores udskift-ningsbænk kræver det samtidig, at vi har fuldstændig styr på dagligdagen,” siger Henrik Holvad. ”Det skal medarbejderne kunne regne med – og det kan de!”

Olie- og gasindustrien
”De hasteopgaver, vi udfører i dag, er typisk for virksomheder i olie- og gasindustrien,” siger Henrik Holvad. ”Det kan være for en kunde, som skal bruge en reservedel til en supplybåd, som betjener boreplatforme i Nordsøen. Her er hver time kostbar, da boreplatformen kan risikere at skulle stoppe produktionen, hvis ikke supplybåden når frem i tide. I sådan en situation skal alt times og gå tjept. Der må ikke gå mange timer, fra vi får besked om problemet, til tegningerne på reservedelen er klar, vi har bestilt og afhentet råvarer med de rette certifikater, og produktionen er i gang.”

 

Udvikling og produktion i samme fase
Tilsvarende har RIVAL lige omkring sommerferien assisteret en anden kunde i olie- og gasindustrien, som skulle bruge et kritisk og kostbart emne subsea. Her er kravene ekstraordinært skrappe, da emner monteret flere kilometer under havoverfladen er meget dyre og besværlige at komme til, hvis der er behov for justeringer eller udskiftning af emnet. Emnet, som RIVAL skulle producere, var ikke færdigudviklet af kunden, da RIVAL påbegyndte produktionen, og det færdige produkt hastede meget for kunden.

 

Værdifuld udskiftningsbænk
”I sådanne opgaver kommer vores medarbejderes fleksibilitet, kreativitet og super kompetencer i spil sammen med vores gode aftaler med underleverandører og en maskinpark i verdensklasse,” siger Henrik Holvad. ”Tilsammen skaber det muligheden for, at vi også er der, når det brænder på for vores kunder. Vi er klar til at sætte ind fra udskiftningsbænken og løse kundens opgave i rette tid og topkvalitet.”

 

En kunde mener
Titel:
Vi holder ambitionerne i øjenhøjde og lade samarbejdet udvikle sig i takt med tilgangen af opgaver.
Kilde:
Business Developer, Peter Just, R&D
Foto:
Vi holder ambitionerne i øjenhøjde og lade samarbejdet udvikle sig i takt med tilgangen af opgaver.
RV11-tjek-ogsa.png
Seneste nyt
Flere nyheder
RV11-kontakt-os-nu.png
A/S Maskinfabrikken RIVAL

Telefon: 86 57 71 77
Mail:
pta@rival.dk

RIVAL • Svejstrupvej 23 • DK-8660 Skanderborg • Tel.: +45 86 57 71 77 • Fax: +45 86 57 71 33 • sales@rival.dk