German Version
English version
HOME
Printversion A4 liggende

RIVAL er klar til at rykke hurtigt, når kunderne har behov for det. Det oplevede Grundfos senest, da der opstod et akut behov for at få repareret et værktøj i deres trykstøbning.

 

Vedligeholdelsestekniker Jens Erik Lysdahl har samarbejdet med produktionstekniker Benny Sørensen og RIVAL gennem mange år. ”For os er RIVAL ikke bare en underleverandør,” siger Jens Erik Lysdahl. ”De er en kompetent samarbejdspartner, og vi ønsker fortsat at udvikle samarbejdet med dem. De ved, hvad det kræver, når eksempelvis et værktøj i produktionen går i stykker, og det koster flere tusinde kroner i timen, når en maskine står stille. Der skal arbejdes hurtigt, og der skal være en tæt dialog mellem os og RIVAL. De er gode til begge dele hos RIVAL.”

 

Fokus på værdikæden
Pumpeproducenten Grundfos er en af Danmarks største virksomheder med over 18.000 medarbejdere worldwide. Hos Grundfos har man konstant fokus på at optimere hele værdikæden for at gøre virksomheden mere og mere attraktiv over for kunderne.

”Det medfører bl.a., at vi i vedligeholdelsesafdelingen får kortere og kortere leveringstider på vores ydelser, da produktionsapparatet ikke må stå stille i længere perioder af gangen,” fortæller Jens Erik Lysdahl. ”Både vi og vores samarbejdspartnere skal være skarpe hver dag for at opnå de bedste løsninger.”

Store emner
Grundfos’ samarbejde med RIVAL omhandler typisk bearbejdning af større emner. ”En af de store fordele ved samarbejdet med RIVAL er, at de har produktionsudstyret til at kunne bearbejde værktøjsemner på op til tre meter, uden vi skal skille værktøjet ad,” siger Jens Erik Lysdahl. ”Det sparer os for en del tid både før og efter bearbejdningen.”
 

Senest da Grundfos havde et akut behov for reparation af et værktøj til deres trykstøbning, var det også en stor fordel, at RIVAL kunne modtage og bearbejde emnet i ét stykke. ”RIVAL var færdige med deres del i løbet af 24 timer, hvilket betød, at vi i vedligeholdelses-afdelingen kunne overholde vores aftale med produktionen på Grundfos på trods af de uforudsete problemer,” fortæller Jens Erik.

 

Hurtig udrykning
Som altid agerede Benny Sørensen fra RIVAL hurtigt, da han fik opringningen fra Jens Erik Lysdahl. ”Jeg tog med det samme kontakt til vores produktionschef Heino Pedersen for at sikre mig, at vi kunne tage emnet fra Grundfos ind så hurtigt, som det kunne være fremme på RIVAL. Og som jeg oftest gør, fik jeg svaret, at det kunne vi naturligvis godt klare,” siger Benny Sørensen.
”Det er meget betryggende at vide, at mine kolleger i produktionen står klar til at træde til, og at vores interne planlægning er så god, at vi straks kan se, hvordan vi får plads til kundens hasteopgaver.” 

En kunde mener
Titel:
Vi sendte et råt emne af støbegods til RIVAL for at teste dem. Resultatet var så godt, at vi indledte et samarbejde om en serieproduktion.
Kilde:
Indkøber Ingmar Vedøy, Wärtsilä (NO)
Foto:
Vi sendte et råt emne af støbegods til RIVAL for at teste dem. Resultatet var så godt, at vi indledte et samarbejde om en serieproduktion.
RV11-tjek-ogsa.png
Seneste nyt
Flere nyheder
RV11-kontakt-os-nu.png
A/S Maskinfabrikken RIVAL

Telefon: 86 57 71 77
Mail:
pta@rival.dk

RIVAL • Svejstrupvej 23 • DK-8660 Skanderborg • Tel.: +45 86 57 71 77 • Fax: +45 86 57 71 33 • sales@rival.dk