Flere rammeaftaler øger konkurrenceevnen

Flere rammeaftaler øger konkurrenceevnen

Flere og flere kunder vælger at indgå rammeaftaler med RIVAL. Baggrunden er, at RIVAL tilbyder en kostoptimeret serieproduktion i høj kvalitet samtidig med, at kunden får adgang til hele virksomhedens kompetencepallette. Aftalerne øger både kundens og RIVALs konkurrenceevne.

Store danske industrivirksomheder som Birn og Vestas samt flere udenlandske kunder i forsvarsindustrien har i dag valgt at indgå rammeaftaler med RIVAL om enten levering af et bestemt antal emner om ugen, faste årlige antal eller en helt tredje kombination. Hos RIVAL tager vi altid udgangspunkt i kundens konkrete behov, og vi er samtidig meget fleksible, hvis kunden eksempelvis får brug for et ekstra antal eller for at flytte en levering.

Forfiner hele bearbejdningsprocessen 
”Som kompetenceleverandør har vi rigtig gode muligheder for at gå ind og forfine bearbejdningsprocessen for de emner, som kommer igen og igen,” siger indehaver Henrik Holvad. ”Her kan vi afsætte flere ressourcer til at gennemtænke hele processen – herunder opspændinger, målinger af tolerancer og brug af værktøj – og måske opbygge en standardopstilling til netop det enkelte emne. Dermed får vi optimeret processen, og kan efterfølgende nedsætte prisen pr. produceret emne, hvilket har gjort, at vi har formået at forblive konkurrencedygtige på trods af generelle prisstigninger i branchen.”

Klar til konkurrence med Østen og Østeuropa
Med en rammeaftale hos RIVAL sikrer kunderne sig samtidig den fleksibilitet, tætte kommunikation og høje kvalitet og leveringssikkerhed, som oftest mangler, hvis man vælger de billigere løsninger i Østen eller Østeuropa. ”Når vi ser på et emnes totalomkostninger gennem hele produktionsprocessen, er vi i høj grad konkurrencedygtige med de udenlandske producenter i Østen og Østeuropa,” siger Henrik Holvad.  ”Det kan umiddelbart være tiltrækkende for virksomhedernes indkøbere at komme på eksotiske ture til Kina for at købe ind til lave priser, men når de ser det på den lange bane, kan det ikke måle sig med de problemer, som ofte efterfølgende opstår ved eksempelvis fejl i ordrer, bøvl i kommunikationen, manglende fleksibilitet og store lagerbeholdninger, som måske går hen og bliver forældede.”

Høj leveringsevne giver tryghed
Hos RIVAL er specielt den høje leveringsevne og evnen til at gøre tingene rigtigt første gang af stor værdi for kunderne. Det gælder både dem, som får produceret kritiske og kostbare enkeltstyksemner og dem, som indgår aftale om en serieproduktion. ”Vi har evnet at overflytte den værdifulde læring, vi har fået gennem flere års samarbejde med olie- og gasindustien til hele vores produktion,” siger Henrik Holvad.

”Vi stiller eksempelvis store interne krav til vores leveringsevne, som skal være min 98 %. Det ved vi har stor værdi for vores kunder, samtidig med at vores produktionsapparat er gearet til det. Gennem seks af de sidste 12 måneder har vores leveringsevne ramt de 100 %. Det indgår som en væsentlig del af RIVAL-pakken, som skaber tryghed og værdi for vores kunder og danner grundlag for de længerevarende samarbejde.”

Se flere nyheder

Ida stortrives på RIVAL

33-årige Ida Marie Andersen har været på RIVAL i godt tre år. Det lå ikke lige i kortene, at hun skulle arbejde på en maskinfabrik. Men hun er rigtigt glad for, det er blevet sådan.