RIVAL udvider horisonten

RIVAL udvider horisonten

Fremtidens RIVAL-kunde kommer ikke fra en specifik branche. RIVAL har i dag erfaring, kompetence og en maskinpark til at være en værdiskabende leverandør til alle de kunder, som har fokus på totalomkostninger, ønsker sikkerhed for kvalitet og leveringsevne og vil undgå bøvl i det daglige samarbejde.

RIVAL har gennem de seneste år udviklet sig fra at være en attraktiv underleverandør til den krævende olie- og gasindustri til at fokusere bredere på kunder i hele industrien. Her findes et bredt udsnit af kunder, som netop efterspørger RIVALs solide kompetencer og indholdet i den samlede RIVAL-pakke, der bl.a. indeholder tæt sparring om kundens løsning, leverancer i høj kvalitet leveret i rette tid, dokumentation, målerapporter, materialecertifikater og ordentlighed på alle områder.

Slipper for bøvl
”For hovedparten af vores kunder er det en væsentlig parameter, at de emner, vi leverer, er klar til brug, når de ankommer til kunden,” siger salgschef Christian Aarup. ”Det sparer kunderne mange tusinde kroner både i internt kvalitetskontrol og fordi de undgår tidsspilde og ærgrelser over det bøvl, som ofte følger med, når emnerne ikke leveres i den rette kvalitet til rette tid.”

Fordelagtig totaløkonomi
”Dermed står vores kunder med en yderst fordelagtig totaløkonomi på de færdige emner, hvilket i høj grad kan konkurrere på pris med leverandører fra både Østeuropa og Fjernøsten. Det er således også baggrunden for, at flere og flere kunder kan se fordelene i at indgå i et fast samarbejde med os og laver rammeaftaler om faste leverancer. Det omfatter eksempelvis kunder i robot- og vindindustrien.”

Gennemtænkte løsninger
Og RIVAL kan levere varen. Gennem flere år har virksomheden levet op til sine målsætninger om en leveringsevne på 98%, og 99% sandsynlighed for, at de leverer det rigtige produkt til kunden første gang. Det sker i kraft af, at medarbejderne leverer kvalitetsbearbejdninger og kvalitetsdokumentation i alle opgaver. Hertil kommer en gennemtænkt supply chain hos RIVAL – lige fra indkøb af råvarer til levering af det færdige emne.

Fokus på længerevarende aftaler
”Vores forventninger til 2016 er, at vi udvider antallet af rammeaftaler og øvrige længerevarende aftaler med vores kunder,” siger Christian Aarup. ”Som nævnt oplever vi allerede i dag, at mange kunder kan se de store fordele i den form for samarbejde, da det bl.a. giver rigtig gode muligheder for, at vi sammen kan videreudvikle kundens emner. Hertil kommer, at kunden opnår en stor fleksibilitet sammen med kvalitet og leveringssikkerhed i deres daglige arbejde. Vi har set-up’et til at kunne ændre på leveringstid eller antal på en ordre med kort varsel, hvis det er kritisk for vores kunder. Det er også en af de store fordele ved at samarbejde med RIVAL.”

Se flere nyheder

Ida stortrives på RIVAL

33-årige Ida Marie Andersen har været på RIVAL i godt tre år. Det lå ikke lige i kortene, at hun skulle arbejde på en maskinfabrik. Men hun er rigtigt glad for, det er blevet sådan.