RIVAL udvider maskinparken

RIVAL udvider maskinparken

Der er travlhed på maskinfabrikken RIVAL, som netop har investeret fem millioner kroner i en ny DMC 80 FD duoBLOCK CNC maskine til avanceret produktion af bl.a. emner til forsvarsindustrien.

Hullet til fundamentet er gravet, og maskinen er på vej fra Tyskland. DMC 80 FD er en 5-akset multimaskine, som kan bearbejde emner op til Ø 1000.

Noget særligt
”Hos RIVAL har vi gang i noget ganske særligt. Vi har gennem årene opbygget en maskinfabrik, som kan noget ud over det sædvanlige,” fortæller ejer Henrik Holvad. ”Derfor har vi nu også investeret i denne avancerede CNC maskine, som der kun findes få af i landet, og vi søger samtidig endnu et sæt kloge hænder.”

Søger flere kloge hænder
Kunderne kommer ofte til RIVAL, når de har emner, som ikke er lige til at producere. I årenes løb har man på RIVAL bevist, at man har medarbejdere og maskiner, som kan håndtere dette, uanset om det drejer sig om emner til eksempelvis forsvars-, olie/ gas- eller vindindustrien.

RIVAL er således på udkig efter endnu en medarbejder med ”kloge hænder”, som har erfaring med 5-akset fræsning, multimaskine betjening, Siemens-styring og bearbejdning af større, komplekse emner. ”Vi er meget interesserede i at høre fra erfarne maskinarbejdere, som har lyst til at komme med ombord hos os,” siger Henrik Holvad. ”Vi har både mange spændende opgaver i ordrebogen og et stærkt socialt fællesskab, som jeg er helt sikker på vil tiltale mange erfarne maskinarbejdere.”

Se flere nyheder

Ambitiøs produktionsingeniør til RIVAL

Vi søger en ambitiøs produktionsingeniør til at gennemføre optimeringstiltag, sikre proaktivitet samt integrere kvalitetsarbejdet på hver arbejdsstation og i hele produktionskæden

Rekordår på RIVAL

RIVAL kom ud af 2020 med en rekordomsætning, som er den højeste i virksomhedens historie. Bundlinjen følger godt med sammen med en styrket soliditet.