En uge med salgschefen

En uge med salgschefen

Spørger man vores salgschef Christian Aarup, hvorfor han er her i virksomheden, og hvad der gør den store forskel i hans dagligdag, svarer han prompte: ”Det er fordi, jeg har noget ekstraordinært at komme med til kunderne.”

Og han fortsætter: ”Jeg ved, vi kan hjælpe vores kunder hele vejen til et værdifuldt resultat, fordi jeg har dygtige kolleger, som brænder for at tænkte ud af boksen, en chef som tør gøre tingene på sin måde og nogle kunder, som sætter pris på det, vi kommer med.”

Fuld fart i overhalingsbanen
Christian ved, hvad han taler om. I løbet af en uge har han en tæt dialog med mange af vores kunder, og han gør en kæmpe indsats for at sælge det gode budskab om os i både ind- og udland.
Her skal vi følge en af Christians uger i overhalingsbanen.

En uge med Christian
Ugen starter mandag med en del interne møder, hvor status på salg, kapacitet og projektopfølgning er på dagsordenen. ”Ugen igennem er jeg i tæt dialog med vores produktionschef Søren Djursland for at have en status på den ledige kapacitet og dermed, hvad jeg kan tilbyde vores kunder – også her og nu,” fortæller Christian.

Sidst på dagen sætter han sig i bilen for at køre mod Kassel i Tyskland, så han er klar til møde dér tirsdag morgen.

Forsvar og Cuba
Tirsdagen starter med et statusmøde med en større kunde i forsvarsindustrien, hvor igangværende projekter gennemgås. Efter mødet kører Christian videre mod Ruhr-området. ”Her skal jeg onsdag have et møde med nogle cubanere, som vi har arbejdet sammen med for en del år siden. De er nu interesserede i at tage en dialog med os igen,” fortæller Christian, som deltager i et seks timer langt projektmøde, hvor et muligt samarbejde drøftes, og den cubanske kundes udfordringer adresseres med mulige løsninger.

Onsdag aften går turen hjem til Danmark, og kl. 23:00 er Christian hjemme på sin landejendom udenfor Fredericia.

 

Robotter, låse og mere forsvar
Et internt forberedelsesmøde til et møde fredag med en international robotproducent starter om torsdagen på RIVAL. Robotproducenten har været kunde gennem flere år, og der arbejdes tæt sammen om at modne produktionsprocesserne. ”Her har vi også en kunde, som har stor fokus på tolerancer, dokumentation og kvalitet,” fortæller Christian. ”For dem er det afgørende, at vi har styr på de interne processer og altid lever op til den kvalitet, de forventer.”

Efter forberedelserne er på plads, fortættes et opstartsmøde med PTA-gruppen om et nyt projekt for låseproducenten Certego efterfulgt af et internt statusmøde på et større projekt, som er ved at være i mål for en forsvarskunde.

Dagen rundes af med de afsluttende kontraktforhandlinger på det næste projekt for en vindmølleproducent i Lem.

Fredagscafe og svømning
Fredag morgen træder Christian op for alle kollegerne på ugens fredagscafe. ”Denne fredag havde jeg ansvaret for at give alle en briefing om ”rigets tilstand”,” fortæller Christian. ”Det er typisk Henrik, som har den opgave, men i dag fortalte jeg om igangværende og kommende projekter, samt hvad der sker ude ved kunderne.”

Klokken lidt i 10 er Christian klar i mødelokalet til at tage i mod gæsterne fra den internationale robotvirksomhed, og de næste mange timer går med et inspirerende fælles strategimøde.

Fredagen sluttes af i svømmehallen hjemme i Fredericia sammen med fruen og parrets to børn. Det er tid til weekend og hygge med familien inden næste uges spændende møder med vores kunder.

Se flere nyheder

Industri 4.0 i øjenhøjde hos RIVAL

Hos Maskinfabrikken RIVAL er Industri 4.0 også blevet en del af hverdagen. Men skal det være en succes, kræver det små steps, fokus på virksomhedens medarbejdere og vanebrud. De erfaringer har ejer Henrik Holvad gjort sig – og delt ud af.

Succesfuld re-certificering hos RIVAL

Medio juni gennemførte DNV GL audit hos Maskinfabrikken RIVAL i forbindelse med virksomhedens ISO recertificering. Efterfølgende var der mange roser til RIVAL, som nu certificeres i henhold til ISO 9001:2015 uden anmærkninger.

RIVAL har succes med avanceret serieproduktion

RIVALs multi-akslet dreje-fræsemaskine Mori Seiki NZX 2000 arbejder tæt sammen med Kawasaki robotten fra Bila. Det sker med succes 24 timer i døgnet til glæde for de kunder, som har emner, der kræver lidt ekstra.

Trivsel, tryghed og albuerum

Det er vores medarbejdere, der gør, at vi kan agere både nationalt og internationalt. Det handler ikke bare om faglighed og maskinkraft.