Fuld drift i treholdsskift på DMC 80 FD

Fuld drift i treholdsskift på DMC 80 FD

RIVALs 5-aksede multimaskine kører i døgndrift. Netop nu produceres emner til en stor kunde i forsvarsindustrien.

Bearbejdningscentret arbejder perfekt med emner, hvor der er høje krav til nøjagtighed, og hvor der er relation mellem dreje- og fræseflader. Det er netop gældende på disse emner. Blandt de kritiske mål på emnet er en planhed på 0,05 millimeter samt boring af et hul på fire millimeter i diameter igennem to slags materialer over en længde på 200 millimeter. Derfor opmåles stikprøver i RIVALs Zeiss målemaskine, så man konstant har viden om overholdelse af tolerancer.

Løbende optimering
Karsten, Glenn og Kenni er fast team på DMC 80 FD, og de arbejder løbende med optimering af alle processer. ”Karsten har gennem en længere periode optimeret på alt fræsearbejdet, og nu har Kenni fokus på alle de dele, som skal drejes,” fortæller produktionschef Søren Djursland. ”Kenni er forholdsvis ny her hos os. Han er faldet rigtigt godt til og er højt respekteret for sin store faglighed.”

Stor efterspørgsel
Der er rift om kapaciteten på den 5-aksede multimaskine, og arbejdet er tilrettelagt således, at teamet kører emner til kunden i forsvarsindustrien i tre uger og derefter én uge med andre emner. ”Det sker for at optimere produktionen, give plads til alle emner og for at sikre afveksling for teamet, som arbejder på maskinen,” siger Søren Djursland. ”Det er også en væsentlig del af vores ordentlighed og til glæde for både kunder og medarbejdere.”

Se flere nyheder

RIVAL og Industrien viser vejen

Vi er glade for at være med i rækken af fortællinger "Industrien viser vejen", som beretter om, hvordan de danske virksomheder gør noget helt ekstraordinært for at holde Danmark kørende.

Mr. RIVAL takker af

Benny Sørensen har valgt at gå på pension efter 35 år hos RIVAL. Han kom til RIVAL som maskinarbejder og har siden med stor omhu varetaget mange poster i virksomheden.