Succesfuld ISO-audit hos RIVAL

Succesfuld ISO-audit hos RIVAL

RIVAL har været ISO 9001 certificerede siden 2012. DNV GL har netop gennemført audit og re-certificering med særlig ros til RIVALs vandtætte ledelsessystem samt løbende proces med yderligere nedbringelse af fejl.

”Så har vi været til DNV-eksamen, og alt er gået godt. Vi er igen bestået med topkarakterer.”
Det var den glade besked Kirsten og Henrik Holvad kunne sendte rundt til alle medarbejdere på RIVAL onsdag eftermiddag.

RIVAL er således blevet recertificerede i henhold til ISO 9001:2015 uden anmærkninger. Efterfølgende var der også mange roser til virksomheden og dens medarbejdere.

Velimplementerede systemer
Auditøren fra DNV var bl.a. meget begejstret for RIVALs ledelsessystem, som han kaldte ”vandtæt” og godt understøttet af dygtige og kompetente medarbejder, som udviser stort engagement. Der var også roser til implementeringen af det nye produktionssystem MAPAZ.

Maskinarbejder Lene Kruse Jensen var blandt de medarbejdere, som blev eksamineret under den gennemførte audit. ”Det handlede i høj grad om MAPAZ, som er eminent til at bære informationer om de enkelte ordrer og emner rundt til de medarbejdere, som arbejder med samme emne,” fortæller Lene. ”Det letter arbejdet væsentligt og sikrer i endnu højere grad kvaliteten, at vi elektronisk kan ”vedhæfte” kommentarer, notater mv., som også er vigtig viden for vores kolleger.”

Et levende system som løbende forbedres
Også RIVALs løbende fokus på hele processen omkring yderligere nedbringelse af fejl fik særlige roser med på vejen. ”På det område arbejder vi kontinuerligt med at blive endnu bedre til glæde for både vores kunder og RIVAL,” siger produktionschef Søren Djursland og fortsætter:
”Hos os er hele kvalitetssystemet et levende system, som vi bruger, opdaterer og løbende forbedrer. På den måde giver det værdi i dagligdagen for både vores kunder og internt i virksomheden.”

Se flere nyheder

De sværeste emner kræver de vildeste skills

Kritiske og kostbare emner til vores kunder i olie- og gasindustrien anvendes til noget helt vildt vigtigt. Det kræver det allerbedste – både med hensyn til medarbejdere og maskiner.

Samarbejdet med RIVAL giver ro i maven

RIVAL går aktivt ind og tager ansvar. Det værdsættes af en meget betydende og værdifuld kunde i olie- og gasindustrien og danner solidt grundlag for udvikling af samarbejdet.

”Vi skaber værdi for kunderne”

Det viser den seneste kundetilfredshedsmåling. Og det glæder RIVALs adm. direktør Henrik Holvad, da det netop er virksomhedens fornemste mål at skabe værdi for kunderne.

RIVAL anno 2020

RIVAL ændrer navn og logo – alt andet er præcist, som det plejer. Aktieselskabet Maskinfabrikken RIVAL ændrer i januar 2020 navn til RIVAL A/S