RIVAL leverer den bedste bundlinje i 10 år

RIVAL leverer den bedste bundlinje i 10 år

RIVAL A/S kom ud af 2019 med et overskud på knap 3 mio. kr., hvilket er det bedste resultat i 10 år. Samtidig fastholdes en tilfredsstillende omsætning.

Det glæder ledelsen hos RIVAL, at man er blevet endnu bedre til at tjene penge samtidig med, at den netop gennemførte kundetilfredshedsmåling også viser rigtig gode takter.

RIVAL lukker bøgerne for 2019 med et resultat før skat på 2,9 mio. kr. mod 2,3 året før. Omsætningen fastholdes på et tilfredsstillende niveau og øges med 1,2 mio. kr. Samtidig går RIVAL ind i det nye regnskabsår med en høj ordrebeholdning. Dermed er fundamentet for et godt 2020 grundlagt.

Jyske Bank anerkender RIVALs flotte rejse
De gode takter anerkendes også hos RIVALs bankforbindelse i Jyske Bank. ”I er aktuelle med nyt navn, nyt logo og ny flot kundetilfredshedsmåling – og nu med et regnskab med den bedste bundlinje i de seneste 10 år. RIVAL anno 2020. Thumbs Up,” lyder det fra erhvervspartner Jens Kallehave. Han suppleres af erhvervscenterdirektør Klaus Stampe: ”Jeres årsrapport er rigtig dejlig læsning. Herfra skal lyde en kæmpe respekt for den flotte rejse, I er på.”

De totale løsninger har stor betydning
Den flotte udvikling i RIVALs bundlinje er resultatet af RIVALs strategiske fokus på at levere totale løsninger til kunderne, hvor de tager ansvaret hele vejen. ”Vi er i et marked, hvor det ofte kan komme til at handle om kroner og ører,” siger adm. direktør Henrik Holvad. ”Vi har på den baggrund gjort meget ud af at kommunikere og dokumentere overfor vores kunder, at den samlede værdi af de ydelser, vi leverer, handler om meget mere end prisen på det enkelte emne.

Det handler om hele kundens supply chain lige fra tæt samarbejde om udvikling af kundens emner, over indkøb af materialer, produktion, styr på snævre tolerancer, kvalitetskontrol, dokumentation og levering af det rette antal til tiden. Alt sammen områder som kan være med til at spare tid og penge hjemme hos vores kunder. Det er baggrunden for, at vi i dag oftest taler om kvalitet og leveringssikkerhed, før vi taler om prisen.”

Kunden kan regne med RIVAL
Samtidig spiller det også ind på RIVALs positive udvikling på bundlinjen, at kunderne altid kan regne med RIVAL. Det understreges i den seneste kundetilfredshedsmåling. ”Undersøgelsen viser, at der er stor tillid mellem kunderne og vores medarbejdere, hvilket er afgørende for det værdiskabende samarbejde,” fortæller Henrik Holvad. ”Det anerkendes og prioriteres af vores kunder og danner grundlag for de langvarige kunderelationer og dermed også en bedre økonomi både hos kunden og os.”

Det gode arbejde fortsættes i 2020
Henrik Holvad ser frem mod 2020 med ro i maven. ”Vi har en rigtig flot ordrebeholdning med ind i det nye år og mange, gode og langvarige kunderelationer med et bredt udvalg af værdifulde kunder i bl.a. forsvars- og olie-/gasindustrien. Vi ser frem til at fortsætte de gode samarbejder og glæder os over, at vores indsats nu også belønnes med en bedre bundlinje.”
Og både Henrik Holvad og RIVALs medarbejdere har stor opbakning til det fortsatte arbejde fra bestyrelsen.

Fortsætter ambitiøs vækststrategi
”Dygtige, engagerede medarbejdere og ledere er kernen i succesrig strategiimplementering,” siger bestyrelsesformand Bo Schöler. ”Alle i virksomheden har ydet en stor indsats for at realisere de vedtagne strategiske mål, og det er ikke mindst på grund af dette overbevisende teamwork, at bestyrelsen holder fokus på at fortsætte den ambitiøse vækststrategi.”

På billedet RIVALs bestyrelse anno 2020:
Længst til venstre det nvvalgte bestyrelsesmedlem salgschef Christian Aarup herefter Bo Schöler, Bjarne Jensen og Mads Peter Lübeck. Forrest i billedet Kirsten Holvad og Henrik Holvad.

Se flere nyheder

Mr. RIVAL takker af

Benny Sørensen har valgt at gå på pension efter 35 år hos RIVAL. Han kom til RIVAL som maskinarbejder og har siden med stor omhu varetaget mange poster i virksomheden.

Status hos RIVAL

Vi må kæmpe sammen på lige fod med alle andre i Danmark og resten af verdenen. På RIVAL glæder vi os over, at politikerne har været proaktive, handlekraftige og taget nogle meget vigtige beslutninger på et absolut højkritisk tidspunkt.

Coronavirus

På RIVAL tager vi myndighedernes anbefalinger og retningslinjer vedr. Coronavirus meget alvorligt. Både som ansvarlig arbejdsgiver i forhold til vores medarbejdere og deres familier/nærmeste samt vores kunder og øvrige samarbejdspartnere.