RIVAL fortsætter investeringen i nyt grej

RIVAL fortsætter investeringen i nyt grej

RIVAL har over de seneste 12 måneder fået leveret tre nye DMG MORI high-end produktionsmaskiner – og senest DMG MORIs ”Milling Beast”, DMU 75 monoBLOCK. Det sker som led i virksomhedens strategi og i tæt partnerskab med DMG MORI.

”Hovedopgaven er klar for vores nye DMG MORI DMU 75 monoBLOCK. Her skal laves opstart og indkøring af otte kritiske emner til vores nye norske kundes vigtige projekt til det danske forsvar,” fortæller produktionschef Søren Djursland.

Klar strategi
Der er fuld fart på i produktionshallerne, hvor RIVALs kunder får produceret kritiske og kostbare emner med høj fokus på kvalitet og leveringssikkerhed. ”Det er afgørende, at vi ikke får spoleret det gode flow, vi har i produktionen,” siger Søren Djursland. ”I forbindelse med opstart og indkøring af nye emner for en kunde i forsvarsindustrien, har vi derfor vurderet, at vi har behov for yderligere kapacitet. Vi kunne også have valgt at køre det på vores nuværende udstyr. Men vi vil gerne ”både og”, så vi har set det nødvendigt – endnu engang – at investere i nyt for at lykkes både med vores nye kunde og med at fastholde vores nuværende kundeaftaler.”

 

Banebrydende tæt samarbejde med DMG
RIVALs nye 5-aksede ”Milling Beast” arbejder med op til 20.000 omdrejninger/min. og kan bearbejde emner op til 735x650x560 mm ”Også på denne maskine har vi et tæt samarbejde med DMG MORI og SECO TOOLS om hele installationen og indkøringen,” fortæller Søren Djursland. ”Det er banebrydende, at vi har et så tæt og åbent samarbejde. Vi forstår virkelig at udnytte hinandens styrker, hvilket gør det til en stor fordel for alle parter og ikke mindst vores kunder. Så samarbejdet er helt klart kommet for at blive.”

Se flere nyheder

En lørdag på Oksbøl Kaserne

30 medarbejdere fra RIVAL tog en lørdag i august på samlet bustur (med mundbind) til forsvarets kaserne i Oksbøl for at se nærmere på PIRANHA 5 og EAGLE 5, som er to af de køretøjer, RIVAL producerer emner til.

Ros til RIVAL ved ISO audit

Medio august gennemførte DNV GL audit hos RIVAL. Virksomheden er nu for 9. gang auditeret i henhold til ISO 9001 med ros og anerkendelse, hvilket lever op til forventningerne hos RIVALs bestyrelsesformand.

RIVAL søger SUPERMÆND

Er du blandt de allerdygtigste maskinarbejdere i Østjylland og med skarpe CAM-kompetencer? Så er det netop dig, vi er på udkig efter.