Flemming giver stabilitet i ”maskinrummet”
Vores projektleder Flemming Hansen er solid i drift som en dieselmotor og forlader ikke et projekt, før alt spiller 100 %. Netop nu er Flemming projektleder på en større opgave til en norsk kunde, hvor RIVAL er ansvarlig for både indkøb, bearbejdning og montage af kundens emner. Her drages stor nytte af, at
Flemming gennem mange år har haft hænderne langt nede i maskinrummet i produktionen som maskinarbejder og efterfølgende som produktionsteknolog. Flemmings strukturelle tilgang og omhyggelighed skaber stor tryghed både hos kunder og kolleger.