Benny Sørensen har valgt at gå på pension efter 35 år hos RIVAL. Han kom til RIVAL som maskinarbejder og har siden med stor omhu varetaget mange poster i virksomheden.

”Benny kan om nogen benævnes Mr. RIVAL,” fortæller adm. direktør Henrik Holvad. ”Han har til hver en tid repræsenteret RIVAL med stor stolthed og entusiasme, som var det hans egen virksomhed. Samtidig ved han også lidt om alt, og han er noget af et ”RIVAL leksikon”.”

Fantastiske muligheder
Benny startede hos RIVAL som maskinarbejder tilbage i 1984 og har efterfølgende været værkfører i salgsafdelingen og nu i PTA som produktionstekniker. ”Set over de 35 år har jeg fået fantastiske muligheder her på RIVAL for at udvikle mig og have indflydelse på det daglige arbejde,” siger Benny. ”Samtidig er mine kolleger, sammenholdet og kulturen her på RIVAL helt unik. Det har været til daglig glæde.”

Fejringen af Bennys jubilæum og pensionering er udsat, indtil det igen er sikkert at samle en større flok.

Se flere nyheder