RIVAL ruster op på kvalitetsstyring
RIVAL står stærkt i partnerskabet med de vigtigste kunder, hvilket tydeligt fornemmes i den daglige dialog og specifikt kan aflæses i de gennemførte tilfredshedsmålinger. Kunderne skal løbende plejes og udvikles, så de til enhver tid oplever den størst mulige værdi i samarbejdet med RIVAL.
Kvalitetskrav på øverste hylde
Kundernes forventninger til RIVAL er med rette store, hvilket blev udtrykt meget klart fra kvalitetschefen hos Kongsberg ved den seneste audit: ”Vi har en forventning om, at emnerne fra jer kan gå direkte ind på hylden på vores lager og derefter direkte i vores produktion,” sagde hun.
”Vi er meget tilfredse med det positive resultat fra DNV’s recertificering af vores ISO 9001 ledelsessystem og ikke mindst resultaterne af de kvalitetsaudits, vores store kunder som Universal Robots, Kongsberg og Rheinmetall har gennemført i år,” siger RIVALs produktionsdirektør Thomas Timmermann. ”Kravene til dokumentation og first time right er på højeste niveau, og vi arbejder kontinuerligt på at matche kundens forventninger – både nu og i fremtiden.”