RIVAL er klar til samarbejde med National Oilwell Varco
Det har været en lang, lærerig og til tider hård proces for RIVAL at opbygge den rette erfaring, kompetence og de interne systemer til at kunne samarbejde med de største og mest krævende kunder i olie- og gasindustrien. ”Men nu er vi der,” siger Henrik Holvad.
Det tager lang tid
Man skal gøre sig fortjent til at samarbejde med kunderne i olie- og gasindustrien,” siger adm. direktør Henrik Holvad fra RIVAL. ”Og det er ikke noget, man opbygger fra den ene dag til den anden. Det kræver, at man over længere tid beviser, at man kan leve op til de krav til eksempelvis kvalitet, leveringstid og fleksibilitet, som er afgørende for virksomhederne i branchen.”
Ufravigelige betingelser
Samtidig skal man være parat til at acceptere de indkøbsbetingelser, som man præsenteres for. Betingelserne er ikke til diskussion, og RIVAL må acceptere hårde betingelser, som eksempelvis at kunden har ret til at annullere en ordre uden kompensation, hvis den ikke leveres til aftalt tid, at der skal tegnes en forsikring specielt til denne kunde, og at eventuelle tvister afgøres efter lovgivningen i staten Texas, USA. Hertil kommer ufravigelige krav til, hvordan arbejdsmiljø m.v. håndteres internt hos RIVAL.
RIVAL er parate
”De betingelser er vi parate til at gå ind på i dag, fordi vi ved, at vi med vores kvalitet, leveringssikkerhed og interne procedurer m.v. er gearede til at kunne løse opgaverne til UG. Vi har nu været med i gamet i så mange år, at meget få ting kan overraske os,” siger Henrik Holvad.
Ny stor kunde
”Vi er rigtigt glade for nu at starte et samarbejde med National Oilwell Varco, som er en af verdens førende leverandører til olie- og gasindustrien. Det er en meget spændende kunde, som vi har arbejdet målrettet på at få etableret et samarbejde med gennem en længere periode,” siger Henrik Holvad.
”Dette samarbejde beviser, at vi også er klar til at samarbejde med de øvrige store spillere i branchen som eksempelvis Kongsberg, Aker Solutions, FMC Technologies og GE Oil & Gas.”
Ydmyg tilgang
Det er dog vigtigt for mig at understrege, at vi er meget ydmyge omkring, at vi fortsat er nye i branchen, på trods af vi har været med i flere år,” siger Henrik Holvad. ”Vi har naturligvis stadig mange ting at lære, men vores ballast er solid og har vist sit værd mange gange.”