Code of Conduct bliver fast del af leverandøraftaler
Ordentlighed er udgangspunktet for de værdier og den etik, vi lever efter på RIVAL. Det gælder både for samarbejdet med vores kunder, vores medarbejdere og udviklingen af RIVAL. Der må ikke herske tvivl om, hvad vores interessenter kan forvente af RIVAL.
Vi forventer også ordentlighed fra vores leverandører, så vi tilsammen kan skabe de bedste forudsætninger for et udbytterigt samarbejde, social ansvarlighed og bæredygtig vækst. Dette defineres i vores Code of Conduct, som vi netop nu er ved at implementere i vores leverandørsamarbejde.