Her er plads til os alle
Medarbejdernes trivsel og sundhed har altid haft stor betydning på RIVAL sammen med omtanke for miljøet og (lokal)samfundet. Det underbygger vi bl.a. ved at prioritere fysisk og psykisk velvære for vores medarbejdere både på arbejdspladsen og hjemme. Det sker gennem fokus på sundhed, uddannelse, udviklingsmuligheder, ordentlighed og respekt for hinanden.
I det lidt større perspektiv har vi støttet Kræftens Bekæmpelse gennem mere end 15 år.
Alt er med til at understøtte verdensmål 3, som er ét af de tre verdensmål, vi aktivt har valgt at arbejde for.
Vi er et team
Alberte er lærling på RIVAL og er superglad for sin arbejdsplads. Hun tænker aldrig over i hverdagen, at hun er én af få piger i en mandeverden. ”Vi er alle et team og gode til at hjælpe hinanden. Jeg kan altid spørge og få hjælp af en af svendene, når der er noget, jeg lige har brug for at bliver klogere på. Vi har en rigtig god kultur med plads til alle. Skulle der være noget, som går én på, kan man altid sige det til en svend eller Søren (produktionschef), så bliver der taget hånd om det,” fortæller Alberte.