ISO 3834-2 svejse-certificering
RIVAL er netop blevet certificeret efter DS/EN ISO 3834-2:2021, som er den internationalt anerkendte kvalitetsstyringsstandard til styring af svejseprocesser. Certificeringen omhandler den mest omfattende 3834 standard, som har 18 punkter, der skal overholdes.
Produktionsingeniør Anders Steenbjerg Rou har været tovholder på processen og har udført arbejdet til UG sammen med kollegerne Ole Andersen og Martin Højvang.
Med den nye certificering har vi nu dokumentation for at kunne varetage svejsearbejde efter de certificerede procedurer, og vi har haft besøg af flere kunder, som har godkendt vores set-up. Fremover kan vi dermed producere smartere og mere effektivt til glæde for både kunderne og RIVAL.