Flemming Hansen har været projektleder hos RIVAL i godt og vel et år. Hans solide erfaring som maskinarbejder og produktionsteknolog giver et værdifuldt afsæt for samarbejdet med kunderne.

For Flemming giver det stor motivation at være med hele vejen i kundens projekt. Han oplever, at have meget at byde ind med i alle faser. Det ses i kraft af hans erfaringer både som maskinarbejder, produktionsteknolog og konstruktør.

Tæt sparring giver det bedste udgangspunkt
”Mange projekter starter ud med, at vores salgschef Christian Aarup og jeg tager en snak om kundens behov og de produktionstekniske muligheder for at løse dem allerede ved tilbudsgivningen,” siger Flemming. ”Herefter inddrager jeg måske også vores værkfører Glenn for at få hans vurdering af projektet. Det giver et rigtigt godt udgangspunkt for, at vi giver kunden det bedste tilbud, som samtidig sikrer RIVAL en fornuftig økonomi på projektet.”

Større projekter og serieproduktion
Lige nu er Flemming projektleder på en større opgave til en kunde i forsvarsindustrien, hvor RIVAL også er ansvarlig for samling og montage af kundens emner, efter de er bearbejdet. ”Den slags projekter kommer der flere af, og vi er ved at have god erfaring med at hjælpe kunden hele vejen,” siger Flemming. ”Samtidig har jeg også ansvaret for en del projekter, hvor vi serieproducerer et større antal emner på rammeaftaler. Her skal der holdes snor i projektet både internt og i forhold til kunden, så alt leveres som aftalt.”

Bred erfaring giver daglige fordele
Flemming har gennem mange år haft hænderne langt nede i maskinrummet i produktionen som maskinarbejder hos flere maskinfabrikker. Den erfaring han har opbygget her, er meget værdifuld i det daglige samarbejde med både kunder og kolleger i produktionen. ”Når vi eksempelvis står med en ny tegning på et emne, som skal konstrueres for en kunde, ved jeg hurtigt, hvad der skal spørges ind til . Der bliver hurtigt en form for indforståethed med kundens teknikere. Det gør ofte, at vi hurtigt kan få løst eventuelle uklarheder.”

Spændende udvikling på RIVAL
Flemming er rigtig glad for RIVAL som arbejdsplads. ”Her kalder vi en spade for en spade, og ingen går og bærer nag, selvom vi ikke er enige om alt. Det er meget befriende og behageligt i dagligdagen,” siger Flemming. ”Der er sket meget her det senest år med bl.a. kunder i nye brancher, nye maskiner i produktionen og den tostrengede produktionsstrategi. Det er rigtig spændende at være en del af den udvikling.”

Se flere nyheder

Produktudvikling og modning, design og produktion er alle dele af samarbejdet mellem Certego og RIVAL. Certego har netop efterspurgt spidskompetence på alle områderne.

Det håndgribelige resultat af udviklingssamarbejdet er en nøgleboks version 2018, som lever op til netop de krav og behov, der stilles til markedets bedste. RIVAL står også for den løbende produktion af den nye nøgleboks for Certego, hvor der er indgået en rammeaftale for det kommende år.

Certego er en del af Assa Abloy og har mere en 45 års erfaring i låsebranchen. De tilbyder klassisk låseservice samt skræddersyede løsninger til sikring af private hjem, virksomheder og institutioner.

Fokus på kernekompetence
”Tidligere stod vi selv for udvikling og produktion af nøgleboksen,” fortæller Regionschef Daniel Kjær Sørensen fra Certego. ”Men det er på ingen måde vores spidskompetence. Vi ved, hvad markedet vil have, men vi havde brug for at få det omsat bedst muligt til en tegning og et produkt, som både har et pænt design, er fleksibelt, har en god økonomi og kan produceres hensigtsmæssigt. Her har vi fundet den perfekte samarbejdspartner i RIVAL, som netop har de spidskompetencer, vi efterspørger.”

Stærkt trekløver
Daniel har arbejdet tæt sammen med RIVALs udviklingsingeniør Esben Sarenbæk og salgschef Christian Aarup om udviklingen af den nye nøgleboks. ”Det er været yderst værdifuld at opleve, hvordan Esben har fanget vores idéer og fået dem produktionsmodnet, designet og omsat til en konstruktionstegning, som kan anvendes i produktionen,” siger Daniel. ”Samtidig har RIVALs store materialekendskab givet nye muligheder for design og konstruktion, som vi ikke tidligere havde overvejet.”

Opfylder markedets krav
Den nyudviklede nøgleboks lever således både op til markedets krav til styrke, fleksibilitet og økonomi. ”Det er en spændende øvelse at få omsatte de rette idéer til et kvalitetsprodukt, som kan opfylde kravene til styrke og fleksibilitet og samtidig har en fornuftig økonomi,” siger Daniel. ”Vores nye nøgleboks er godkendt med grade 3 certifikat, som forsikringsbranchen kræver, hvilket bl.a. betyder at den kan modstå markedets hårde krav til sikkerhed og store test belastninger, som en kvalitetsnøgleboks skal kunne leve op til. Samtidig er den meget fleksibelt opbygget, så den nemt kan tilpasses forskellige nøglesystemer.”

Flerårig rammeaftale giver tryghed
Certego har indgået en rammeaftale med RIVAL om produktion af nøgleboksen. ”Det giver os en god fleksibilitet og økonomi, at RIVAL producerer nøglebokse for os efter en fastlagt plan, og efterfølgende ligger boksene på lager,” siger Daniel. ”Vi kan så løbende rekvirere det antal bokse, vi står og skal bruge. Den høje leveringssikkerhed giver os en god tryghed i det daglige arbejde.”

Samarbejdet fortsætter
Den nye nøgleboks er på markedet og er blevet godt modtaget af Certegos kunder både på byggepladser, hoteller, rengøringsselskaber og i Beredskabet. ”Vi er rigtig godt tilfredse med samarbejdet med RIVAL, som har løftet kvaliteten af vores produkt væsentligt,” siger Daniel. ” Vi fortsætter udviklingssamarbejdet, hvor vi sætter fokus på vores nøglerør, som vi også bringer op til det 2018 niveau, som kræves af markedets bedste.”

Se flere nyheder

De første emner er produceret på RIVALs nye 5-aksede multimaskine. Produktionsprocessen optimeres løbende, og der er rift om kapaciteten på maskinen.

RIVALs DMC 80 FD duoBLOCK CNC maskine skal i første omgang producere omkring tusinde emner til en stor kunde i forsvarsindustrien. ”Bearbejdningscentret arbejder perfekt med emner, hvor der er høje krav til nøjagtighed, og hvor der er relation mellem dreje- og fræseflader. Og det er netop gældende på disse emner,” siger produktionschef Søren Djursland.

Løbende optimering af processer
Emnerne, som bearbejdes netop nu, har en størrelse på Ø700. Bearbejdningscenteret kan håndtere emner op til Ø1000. På de første emner, som er kørt igennem maskinen, har man lavet en 100% opmåling i Zeiss målemaskinen for at få en korrekt viden om processernes stabilitet. Blandt de kritiske mål på emnet er en planhed på 0,05 millimeter samt boring af et hul på fire millimeter i diameter igennem to slags materialer over en længde på 200 millimeter. ”Vi har nu leveret og fået godkendt de første emner hos kunden, og vi har indkørt gode og stabile produktionsprocesser,” siger Søren Djursland. ”Vi optimerer fortsat på processerne for at sikre den bedste produktivitet. I den forbindelse har vi et tæt samarbejde med vores værktøjsproducenter, som ligger inde med specialviden, som lige kan give det sidste i en optimeringsproces.”

Produktion 24/7 kræver flere ”kloge hænder”
RIVAL har i første omgang specialuddannet tre medarbejdere til at kunne programmere og håndtere produktionen på den nye maskine. ”Vi kører i dag i toholdsskift, og det er planen, at vi skal op på at køre i døgndrift med tre hold,” siger Søren Djursland. ”Vi er fortsat på jagt efter flere medarbejdere med ”kloge hænder” som har erfaring med 5-akset fræsning, Siemens-styring og bearbejdning af større komplekse emner.”

Fortsat udvikling af strategien
DMC 80 FD duoBLOCK CNC maskinen er et vigtig parameter i RIVALs produktion af kritiske og kostbare emner for kunderne – et område, hvor RIVAL har stor kompetence fra mange brancher herunder olie & gas-, forsvars-, robot- og vindindustrien. Samtidig er den også et led i virksomhedens nye to-strengede produktionsstrategi, hvor RIVALs nuværende forretning er udbygget med produktion af andre emner end dem, virksomheden typisk producerer i dag. Emner som produceres om aftenen og natten. ”Med den nye strategi har vi et helt nyt tilbud til vores kunder, som øger værdien af samarbejdet med os,” siger Søren Djursland. ”Som fremtidens maskinfabrik er vi meget opmærksomme på kontinuerligt at udvikle os. Både på vores nuværende forretningsområder og ved at tænke nyt. Dette er den nye strategi et rigtigt godt eksempel på.”

Se flere nyheder

Spørger man vores salgschef Christian Aarup, hvorfor han er her i virksomheden, og hvad der gør den store forskel i hans dagligdag, svarer han prompte: ”Det er fordi, jeg har noget ekstraordinært at komme med til kunderne.”

Og han fortsætter: ”Jeg ved, vi kan hjælpe vores kunder hele vejen til et værdifuldt resultat, fordi jeg har dygtige kolleger, som brænder for at tænkte ud af boksen, en chef som tør gøre tingene på sin måde og nogle kunder, som sætter pris på det, vi kommer med.”

Fuld fart i overhalingsbanen
Christian ved, hvad han taler om. I løbet af en uge har han en tæt dialog med mange af vores kunder, og han gør en kæmpe indsats for at sælge det gode budskab om os i både ind- og udland.
Her skal vi følge en af Christians uger i overhalingsbanen.

En uge med Christian
Ugen starter mandag med en del interne møder, hvor status på salg, kapacitet og projektopfølgning er på dagsordenen. ”Ugen igennem er jeg i tæt dialog med vores produktionschef Søren Djursland for at have en status på den ledige kapacitet og dermed, hvad jeg kan tilbyde vores kunder – også her og nu,” fortæller Christian.

Sidst på dagen sætter han sig i bilen for at køre mod Kassel i Tyskland, så han er klar til møde dér tirsdag morgen.

Forsvar og Cuba
Tirsdagen starter med et statusmøde med en større kunde i forsvarsindustrien, hvor igangværende projekter gennemgås. Efter mødet kører Christian videre mod Ruhr-området. ”Her skal jeg onsdag have et møde med nogle cubanere, som vi har arbejdet sammen med for en del år siden. De er nu interesserede i at tage en dialog med os igen,” fortæller Christian, som deltager i et seks timer langt projektmøde, hvor et muligt samarbejde drøftes, og den cubanske kundes udfordringer adresseres med mulige løsninger.

Onsdag aften går turen hjem til Danmark, og kl. 23:00 er Christian hjemme på sin landejendom udenfor Fredericia.

 

Robotter, låse og mere forsvar
Et internt forberedelsesmøde til et møde fredag med en international robotproducent starter om torsdagen på RIVAL. Robotproducenten har været kunde gennem flere år, og der arbejdes tæt sammen om at modne produktionsprocesserne. ”Her har vi også en kunde, som har stor fokus på tolerancer, dokumentation og kvalitet,” fortæller Christian. ”For dem er det afgørende, at vi har styr på de interne processer og altid lever op til den kvalitet, de forventer.”

Efter forberedelserne er på plads, fortættes et opstartsmøde med PTA-gruppen om et nyt projekt for låseproducenten Certego efterfulgt af et internt statusmøde på et større projekt, som er ved at være i mål for en forsvarskunde.

Dagen rundes af med de afsluttende kontraktforhandlinger på det næste projekt for en vindmølleproducent i Lem.

Fredagscafe og svømning
Fredag morgen træder Christian op for alle kollegerne på ugens fredagscafe. ”Denne fredag havde jeg ansvaret for at give alle en briefing om ”rigets tilstand”,” fortæller Christian. ”Det er typisk Henrik, som har den opgave, men i dag fortalte jeg om igangværende og kommende projekter, samt hvad der sker ude ved kunderne.”

Klokken lidt i 10 er Christian klar i mødelokalet til at tage i mod gæsterne fra den internationale robotvirksomhed, og de næste mange timer går med et inspirerende fælles strategimøde.

Fredagen sluttes af i svømmehallen hjemme i Fredericia sammen med fruen og parrets to børn. Det er tid til weekend og hygge med familien inden næste uges spændende møder med vores kunder.

Se flere nyheder

En udvikling af produktionsstrategien kombineret med fleksibilitet, høj kvalitet og evnen til at tænke ud af boksen trækker nye industrikunder til RIVAL.

RIVAL har gennem en længere årrække samarbejdet med et bredt udvalg af industrikunder. Det gælder eksempelvis Grundfos, Johnson Controls, Dan Web og BIRN. RIVAL vækster nu også i industrisegmentet, og en ny produktionsstrategi er en del af årsagen.

To-strenget produktionsstrategi
”Vores styrke ligger i høj grad i at udvikle og serieproducere emner, som er kritiske for kunderne, og hvor hurtig reaktion, kvalitet, dokumentation og leveringssikkerhed vægter højere end den laveste pris,” fortæller salgschef Christian Aarup. ”Nu supplerer vi vores tilbud til kunderne med en tostrenget produktionsstrategi, hvor vi udbygger vores nuværende forretning med en vækst af nye medarbejdere, som på vores nuværende maskiner skal arbejde om aftenen og natten med at producere andre emner end dem, vi typisk laver i dag.”

Udvider og tiltrækker
Den nye strategi er både med til at udvide samarbejdet med de nuværende kunder og tiltrække nye. ”Flere af vores nuværende kunder har således forskellige typer af emner, de ønsker, vi skal serieproducere,” siger Christian Aarup. ”Det behov har vi arbejdet på at kunne opfylde bedre, da vi ved, det har stor betydning for kunderne at kunne samle flere opgaver hos én samarbejdspartner.”

Tager hånd om kundens udfordringer
På alle typer af emner arbejder RIVAL tæt sammen med kunderne om produktionsmodning og udvikling af de optimale produktionsprocesser. ”Her er det afgørende for vores kunder, at vi kan tage hånd om deres konkrete udfordringer i forhold til et emne. Det gælder eksempelvis, hvis afsætningsforholdene ændrer sig, og produktionen skal tilpasses,” fortæller Christian Aarup og fortsætter:

Tænker ud af boksen
”Vi har ofte succes med at tænke ud af boksen og finde en løsning, som passer præcis til kundens behov, og som naturligvis altid lever op til kravene, også når det gælder overholdelse af tolerancer og dokumentation.”

Fortsat udvikling på fremtidens maskinfabrik
Som fremtidens maskinfabrik er det afgørende for RIVAL kontinuerligt at have fokus på kundernes behov og gerne være lidt på forkant med udviklingen. ”Det er den to-strengede produktionsstrategi et godt eksempel på,” siger RIVALs ejer Henrik Holvad. ”Vi har altid fuld fokus på også at udnytte vores kapacitet optimalt til størst mulig værdi for vores kunder. Vi oplever en stigende efterspørgsel på vores kapacitet og kompetencer. Det står vi nu endnu bedre rustede til at kunne opfylde.”

Se flere nyheder

Mothanna, Fuad, Doluvan og Ahmad er syriske flygtninge og er alle ansat hos RIVAL. Her arbejder de tæt sammen med Ole i produktionen.

”Der er tryk på i produktionen, så det er meget værdifuldt for RIVAL, at Mothanna, Fuad og Doluvan yder en stor indsats,” fortæller Ole. ”Vi har alle et rigtig godt samarbejde. De er meget interesserede i at lære nyt, herunder det danske sprog.”

Del af produktionsteam
”Jeg er både glad og stolt over dette projekt, og det har vist sig at kunne ”betale sig”,” tilføjer RIVALs ejer Henrik Holvad. ”Vi er kommet så langt, at Mothanna, Fuad og Doluvan i dag kun får løn fra RIVAL og ikke længere er en del af Skanderborg Kommunes byrde.

De er alle tre med i vores produktionsteam. Fuad og Doluvan producerer gode brugbare emner på vores MAZAK FH6800 og indgår som en væsentlig del af skifteholdet på denne fine maskine.

Ahmad er lige kommet til og er primært i træning med at gå på arbejde i Danmark.”

Holdningsskifte
Både Ole A. og Henrik Holvad har helt generelt oplevet et holdningsskifte til de syriske medarbejdere i den tid, de har været ansat. ”I dag bliver de betragtet som kolleger,” siger Henrik Holvad. ”Det har en stor betydning, at vi alle lærer dem godt at kende og ser dem fungere i dagligdagen som en del af ”teamet”.

Aktivt socialt ansvar
”Det er en vigtig del af værdierne hos RIVAL at tage vores sociale ansvar alvorligt,” fortsætter Henrik Holvad. ”Derfor tager vi et aktivt ansvar, både når det drejer sig om rekruttering til branchen, uddannelse af nye lærlinge, flygtninge i nærområdet og ved at give en ny mulighed til flexjobbere.”

Se flere nyheder