Langvarigt samarbejde og gensidigt forpligtende partnerskaber baner vejen for succes. Det oplever man hos fremtidens maskinfabrik på RIVAL. ”Vi tegner ikke kontrakter for at binde hinanden – det er partnerskaberne, som binder os sammen,” siger salgschef Christian Aarup.

På RIVAL investeres i stærke partnerskaber. Det gælder både i relation til kunder og leverandører. Det sker ved at have blik for, hvordan man sammen kan skabe mest værdi ved både at dele udfordringer, værdisæt og have stor tillid til hinanden. Her tager RIVALs kontraktforhandlinger oftest sit udgangspunkt.

Kontrakter skaber værdi
”Alle ved, at det koster dyrt at starte et nyt samarbejde op. Det gælder både set fra vores kunders, leverandørers og RIVALs side,” siger Christian Aarup. ”Men derfra og til at tage en åben dialog om omkostninger og investeringer i opstart, og hvordan samarbejdet i bund og grund organiseres bedst for at skabe mest værdi for alle parter på den lange bane, er der stadig et stykke vej for nogen.”

Hos RIVAL har man set værdien i at tage en åben dialog med både kunder og leverandører, når der skal forhandles nye kontrakter med lang varighed. ”Det handler i høj grad om at se på hele processen med total cost for øje og turde dele udfordringer og løsninger,” fortsætter Christian Aarup. ”Og det er vi og vores samarbejdspartnere kun klar til, hvis vi har et tillidsfuldt forhold, som også bunder i fælles værdisæt.”

Partnerskab baner vejen til værdi for begge parter
Flere af RIVALs kunder værdsætter i dag værdien af de stærke længerevarende partnerskaber. De oplever, hvordan den fælles investering i den rette opstart af nye projekter giver en gnidningsfri dagligdag med levering til tiden af de rigtige emner. ”Samtidig har vi løbende en meget åben dialog om eventuelle udfordringer,” siger Christian Aarup.

”Det gælder fra begge sider. Vi har en fælles interesse i at hjælpe med at løse problemerne, fordi det er til vores fælles bedste. Naturligvis taler vi også pris, og her kan vi matche et EU-prisniveau. Men pris er sjældent en del af den løbende dialog, fordi vi taler åbent om tingene og stoler på, at prisen er sat rigtigt. Det sker også i respekt for, at begge parter skal have en god forretning.”

Tæt samarbejde med leverandører
Tilsvarende har RIVAL også opbygget et yderst værdifuldt og stærkt partnerskab med flere leverandører, som er blevet tætte samarbejdspartnere fx ved indkøring af nye maskiner og nye emner. ”Det har stor værdi begge veje,” siger Christian Aarup. ”Vi får tilført knowhow og sparring til glæde for både vores medarbejdere og kunder. Samtidig får vores leverandør også en ny knowhow med fra os, som kan bruges i andre sammenhænge samtidig med, at de får et stærkt og længerevarende partnerskab med os. Dermed giver det også værdi begge veje og værdsættes af begge parter.”

Stærke partnerskaber med professionelle organisationer
En professionel organisation med kontakt og samarbejde med RIVAL på flere niveauer er oftest typisk for de kunder, RIVAL indgår de stærkeste partnerskaber med. ”Vi har gentagne gange oplevet den tillid og opbygning af fælles værdi, det giver at have dialogen med flere kontaktpunkter i kundens organisation,” siger Christian Aarup. ”Det giver helt andre muligheder for at få tingene til at ske og udvikle samarbejdet til det fælles bedste.”

Se flere nyheder

Tæt sparring om løsningsmetoder og tolerancer gennem dialog med erfarne industriteknikere, der ved, hvad de taler om. Det var netop dét, BILA efterspurgte og har fået i samarbejdet med RIVAL.

30 medarbejdere fra RIVAL tog en lørdag i august på samlet bustur (med mundbind) til forsvarets kaserne i Oksbøl for at se nærmere på PIRANHA 5 og EAGLE 5, som er to af de køretøjer, RIVAL producerer emner til.

”Det var fantastisk at få lov at sparke dæk på og prøve at køre i PIRANHA 5 og EAGLE 5,” fortæller maskinarbejder Søren Kristiansen. ”Det gør noget ganske særligt at komme helt tæt på de slutprodukter, vi bearbejder emner til. Det øger klart forståelsen og motivationen i det daglige arbejde.”

Vidensdeling i verdensklasse
En del af RIVALs strategi er at sikre forståelse for hele værdikæden og kravene til slutproduktets kvalitet og brug. Det er afgørende for at levere topkvalitet til rette pris til noget af verdens sejeste grej.

”Derfor er en mulighed som denne en gave til vores daglige arbejde,” siger salgschef Christian Aarup. ”Samtidig er det også med til at styrke korpsånden i vores virksomhed, som er en meget vigtig del af vores kultur. Vi er utroligt glade for, at Major Claus Johansen og hans team ville bruge en dag sammen med os.”

Dedikerede og topmotiverede
Efter lørdagens besøg på Oksbøl Kaserne fik RIVAL en god tilbagemelding af Major Claus Johansen, som har skrevet til os:”Personligt fik jeg indtryk af, at familien RIVAL måske nok er relativt ”nye” i forsvarsindustrien, men såvel ledelse som medarbejdere er dedikerede og topmotiverede. Jeg vil under alle omstændigheder anbefale kolleger i Danmark og internationalt at ”holde øje” med RIVALs virke.”

Se flere nyheder

Medio august gennemførte DNV GL audit hos RIVAL. Virksomheden er nu for 9. gang auditeret i henhold til ISO 9001 med ros og anerkendelse, hvilket lever op til forventningerne hos RIVALs bestyrelsesformand.

”Den åbne og tillidsfulde tilgang, som kendetegner RIVAL, har tydeligvist også bredt sig til virksomhedens kvalitetsprocedure,” siger virksomhedens bestyrelsesformand Bo Schöler og fortsætter:

”Det er en fornøjelse at opleve, at DNVs auditor roser RIVALs arbejde og den måde, alt er tilrettelagt på. Det hele starter med ejere og ledelse og forplanter sig ned i organisationen. Det kan DNVs auditor klart mærke, når han kommer rundt og taler med medarbejderne. Der er styr på procedurerne og på at efterleve dem. Alt er struktureret i vores ledelsessystem, som løbende udvikles og tilpasses.”

Daglig fokus
Hos RIVAL er der således dagligt fokus på at forbedre de interne procedurer. ”Det er afgørende for, at vi kan forblive en værdiskabende forretning, at der er styr på hele kvalitetsområdet,” siger adm. direktør Henrik Holvad. ”Det gælder både håndtering af afvigelser og kundereklamationer, opfølgning på mål og handlingsplaner, overblik over medarbejderkompetencer og mange andre områder, som skal være dokumenterede. Derfor er vi utroligt tilfredse med de positive tilbagemeldinger efter den netop gennemførte audit.”

Se flere nyheder

RIVAL har over de seneste 12 måneder fået leveret tre nye DMG MORI high-end produktionsmaskiner – og senest DMG MORIs ”Milling Beast”, DMU 75 monoBLOCK. Det sker som led i virksomhedens strategi og i tæt partnerskab med DMG MORI.

”Hovedopgaven er klar for vores nye DMG MORI DMU 75 monoBLOCK. Her skal laves opstart og indkøring af otte kritiske emner til vores nye norske kundes vigtige projekt til det danske forsvar,” fortæller produktionschef Søren Djursland.

Klar strategi
Der er fuld fart på i produktionshallerne, hvor RIVALs kunder får produceret kritiske og kostbare emner med høj fokus på kvalitet og leveringssikkerhed. ”Det er afgørende, at vi ikke får spoleret det gode flow, vi har i produktionen,” siger Søren Djursland. ”I forbindelse med opstart og indkøring af nye emner for en kunde i forsvarsindustrien, har vi derfor vurderet, at vi har behov for yderligere kapacitet. Vi kunne også have valgt at køre det på vores nuværende udstyr. Men vi vil gerne ”både og”, så vi har set det nødvendigt – endnu engang – at investere i nyt for at lykkes både med vores nye kunde og med at fastholde vores nuværende kundeaftaler.”

 

Banebrydende tæt samarbejde med DMG
RIVALs nye 5-aksede ”Milling Beast” arbejder med op til 20.000 omdrejninger/min. og kan bearbejde emner op til 735x650x560 mm ”Også på denne maskine har vi et tæt samarbejde med DMG MORI og SECO TOOLS om hele installationen og indkøringen,” fortæller Søren Djursland. ”Det er banebrydende, at vi har et så tæt og åbent samarbejde. Vi forstår virkelig at udnytte hinandens styrker, hvilket gør det til en stor fordel for alle parter og ikke mindst vores kunder. Så samarbejdet er helt klart kommet for at blive.”

Se flere nyheder

RIVALs målemaskine blev oprindeligt betragtet som lidt af et nødvendigt onde. I dag er den uundværlig for både medarbejderne hos RIVAL og kundernes kvalitetsfolk.

Værdien af arbejdet ved RIVALs målemaskine er markant i hele kvalitetsstyringen af arbejdet med de kritiske og kostbare emner hos RIVAL. Jørgen Baltzer og Karsten Marott Jørgensen er fast team ved maskinen og ansvarlige for at gennemføre målinger samt udarbejde dokumentation og kvalitetsrapporter på kundernes emner. De arbejder begge fuld tid og ofte med forskudte arbejdstider for at sikre så mange ”mandetimer” som muligt ved målemaskinen.

Fra kontrol til styring
Jørgen har arbejdet ved målemaskinen siden 2012, og han har stor indsigt i værdien af det arbejde, som udføres. Det har han med stor ildhu kommunikeret videre til sine kolleger. ”De første år vi havde målemaskinen, blev det at skulle aflevere emner til måling nærmest betragtet som et nødvendigt onde og meget kontrollerende,” fortæller Jørgen. ”Den holdning er fuldstændig vendt rundt i dag. Alle kan se værdien af at få målt de emner, der arbejdes på – og ønsker ofte også at få målt emner løbende i bearbejdningen, så eventuelle unøjagtige tolerancer opdages i så god tid som muligt.”

Fuld dokumentationspakke og kvalitetsplan
Jørgen og Karsten arbejder både tæt sammen med kollegerne, som står for bearbejdningen af de kritiske og kostbare emner, og med kundens kvalitetsfolk. ”Vi har stor interesse i at vide, hvad et emne i sidste ende skal bruges til, fordi det har en betydning i forhold til de ting, vi skal måle. Vi kan dermed langt bedre komme med forbedringsforslag til kunden. Derfor er dialogen både internt og eksternt meget vigtig,” siger Karsten Marott. ”Vi udarbejder al den dokumentation, som kunden ønsker – herunder certifikater på materialer og overfladebehandling. Sammen med en detaljeret måle- og kvalitetsplan er det vigtig dokumentation for rigtig mange af vores kunder.”

Behov for fleksibilitet
Der er stort behov for fuld fleksibilitet ved målemaskinen, og det véd Jørgen og Karsten, som derfor tager højde herfor i deres daglige arbejde. ”Hovedparten af vores arbejde er planlagt, men det hænder også, at en kollega kommer med et emne, der gerne skal måles her og nu. Det forsøger vi også at skabe plads til, da vi ved, at en dyr multitaskingmaskine står stille, mens han venter hos os. Og det koster,” fortæller Jørgen og vender tilbage til næste måling af tolerancer på et kritisk og kostbart emne til en betydende kunde i forsvarsindustrien.

Se flere nyheder