Kundetilfredshed 2023

Vi har i foråret gennemført vores syvende større kundetilfredshedsmåling og vil gerne rette en stor tak til vores kunder for at deltage og give os et godt feedback på vores samarbejde.

Det er med stolthed, vi læser resultatet. Det understreger, at vores stærke partnerskaber skaber værdi for kunderne og giver høj loyalitet.

Værdiskabende og tillidsfuldt samarbejde
Vores kunder er helt overordnet set meget tilfredse med samarbejdet. På en skala fra 1-7 har vi opnået en score på 6,0. Vi opnår en score på 6,22 for vores ydelse – altså det produkt vi leverer til vores kunder og en flot score på hele 6,32, når det handler om vores tillidsfulde samarbejde.

Alle områder er væsentlige parametre i de partnerskaber, vi opbygger med vores kunder. Målingen viser, at 65% af vores kunder i dag betragter RIVAL som en partner, hvilket er en væsentlig stigning i forhold til seneste måling. En aktiv partner, der bidrager med ideer, samt udfordrer og optimerer det forespurgte.

God score på levering i et svært marked
2022 har udfordret os på at overholde aftalte leveringstider. Det er der flere årsager til, som mest kan relateres til Corona og krig i Europa. Derfor gør det os ekstra glade, at vi oplever en stigning i vores kunders vurdering af vores evne til at holde aftaler om levering til tiden. Vores fremadrettede mål er at udvikle dette nøgleparameter endnu mere. En væsentlig del af løsningen er en videreudvikling af vores Power BI, hvor vores data er konstant synlige.

Den daglige kommunikation kan blive endnu bedre
Et stærkt partnerskab kræver også en tæt kommunikation med kunderne, når der f.eks. opstår ændringer i deres leverancer. Det er et område, vi kontinuerligt arbejder på at blive endnu bedre til at honorere. Vurderingen er steget fra 5,81 i seneste måling til 6,04 denne gang. Det er godt at se, at vores indsats bærer frugt. Vi fortsætter arbejdet for at blive endnu bedre.

Høj loyalitet – det forpligter
Det fylder os med stolthed og ydmyghed, at over 80% af vores kunder vil anbefale RIVAL uden forbehold, og vi har opnået en NPS (Net Promoter Score) på 61. Det vidner om stor loyalitet hos vores kunder. Det forpligter, og vi skal dagligt gøre os fortjente til den tillid. Vores ambitioner er store, og det er også derfor essentielt at få bekræftet, at kunderne værdsætter vores partnerskab og følger med os på rejsen.