Nepal, selvindsigt og et stærkt RIVAL
Fire ugers ekspedition til de høje bjerge i Nepal. Vandring 8-10 timer om dagen. Flere dage med over 1.000 m i op- og nedstigning. Forsøg på bestigning af det legendariske Mera Peak. Besvimet af udmattelse og højdesyge.
Oktober måned har været lidt ud over det sædvanlige for Henrik Holvad og hans datter Helena. De har sammen været fire uger i Nepal. For Henrik havde ekspeditionen flere formål:
• Det umiddelbare: At bestige Mera Peak’s 6.461 m.
• Det mere personlige: At vise sig selv og verden, at han kan.
• Og det arbejdsmæssige: At bekræfte, at RIVAL kan klare sig uden ham i flere uger.
Vel hjemme igen er det tid til refleksion for Henrik. Turen var afgjort hårdere end forventet. På trods af intensiv træning hjemmefra skulle der kæmpes mere end forudset. Det har været svært at acceptere ikke at nå toppen på Mera Peak og besvime af højdesyge 200 højdemeter før målet.
”Jeg vil dog på ingen måde have været turen foruden,” fortæller Henrik. ”Det har været en fantastisk oplevelse, en hård mental rejse og samtidig er der opstået unikke muligheder for refleksion og selvindsigt.
Både privat og arbejdsmæssigt har det altid været sådan for mig, at når jeg beslutter mig for noget, så kan jeg. Sådan var det også her. Jeg var stensikker på, at jeg kunne nå toppen.
Bedst som frontløber
Jeg nåede imidlertid min grænse, hvilket umiddelbart er svært at acceptere. Der var to fra vores gruppe på i alt syv personer, som kom op på toppen. Den ”pille” skal jeg også lige sluge.
Jeg har det bedst med at være i front.
Sådan har det også været i mange år på RIVAL. Jeg er dén, der går foran, og dén alle ser på, når der skal træffes svære beslutninger. Det kan ikke vare evigt, hvilket jeg godt ved, men også skal acceptere. I den proces er min partner Christian Aarup en yderst værdifuld medspiller. På flere områder er han allerede langt foran mig. Det gælder både på det maskinmæssige område og i arbejdet med at se nye muligheder hos kunderne.”
RIVAL og the Holvads står stærkt
Ekspeditionen i Nepal har rykket med Henrik på flere områder. Han har med stolthed set, at RIVAL står stærkt – også i hans fravær. Det har rykket på selvindsigten at være nået til grænsen – og turde give slip. Det giver bedre plads til at se på fremtidens RIVAL, hvor hans rolle på den lidt længere bane skal være anderledes end i dag. Samtidig ser han også med endnu større beundring på sin datter, som endte med at være den sejeste af de to, da hun sagde: ”Nu går vi ned, Far. Bjerget står der også i morgen. Vi skal hjem til Mutti.”
