Christian bekræfter sine stærke bånd

Salgsdirektør Christian Aarup er i fuld gang med det, han kalder sin ”RIVAL MBA”. Partnerskabet mellem Henrik og Christian er noget helt særligt. Det er også baggrunden for, at Christian har købt yderligere 10% af RIVAL.

Stærkt samarbejde om fortsat udvikling
Christian og Henrik deler en stor passion for den fortsatte udvikling af RIVAL og tror på den valgte strategi.

”Vi vil begge rigtigt gerne vores partnerskab, hvor vi kan lære af hinanden og udnytte vores samlede styrker,” siger Christian. ”Henrik er min primære læremester, hvor jeg også har stor glæde af sparring med vores bestyrelsesformand Mads Peter Lübeck og økonomichef Dorthe Agerskov Madsen. Det er vigtigt for mig at være klædt godt på hele vejen rundt. Lige fra det meget strategiske og forretningsmæssige til det helt jordnære og operationelle.”

Den fremtidige udvikling af RIVAL bliver uden produktionsdirektør Thomas Timmermann, som har valgt at fratræde sin stilling med udgangen af november 2024.

Solidt fundament for fremtiden
”Det glæder os meget, at Christian har lysten og modet til at knytte endnu tættere bånd,” siger Henrik. ”Vi har gang i en spændende udvikling i et tæt partnerskab med vores kunder og medarbejdere. Her er Christians egenskaber som idémand og sparringspartner en væsentlig del af den fremtidige succes.”