CMX50U – DMG MORI universalt fræsecenter

Den fem-akslede fræsemaskine kan køre med op til 12.000 omdrejninger på spindel i minuttet og med hurtige bevægelser (30 meter/min). Den arbejder tæt sammen med én af RIVALs robotter, og kan bearbejde emner på til op til 500x450x400 mm og maks. 200 kg.

Maskine & Medarbejder

Udvider kapaciteten på serieproduktion

DMG MORI CMX50U samarbejder med robot fra Bila. Den kombination udvider RIVALs kapacitet til serieproduktion i høj kvalitet og til konkurrencedygtig pris. Med den to-strengede produktionsstrategi har RIVAL skabt højkvalitets og omkostningseffektiv produktion af kritiske og kostbare emner i få styk og de mere enkle emner, som måske skal produceres i flere hundrede styk. Som en vigtig del af denne strategi er også en øget automatisering.

Glæde over ny maskine

DMG MORI CMX50U er således en vigtig investering i den to-strengede strategi, som RIVAL med succes har implementeret og forfinet gennem de seneste år. Og det kan fortsat vække glæde hos medarbejdere, når en ny maskine kommer til. ”De har også denne gang været forbi alle sammen for at klappe den”, fortæller CNC-ekspert Claus Mikkonen.