30-års jubilæum hos RIVAL
Tillykke til Morten Højvang Nielsen, som 1. august kunne fejre sit 30-års jubilæum hos RIVAL. Vi er superglade for, at Morten indtil videre har valgt at bruge 30 af sine 48 leveår hos os.
Morten er en væsentlig del af vores kloge hænder, og han bruger dagligt sin faglige ekspertise på de store fræsere, hvor der produceres yderst komplicerede emner. Han er også en ivrig deltager og drivkraft på Team RIVALs cykelhold og skiture.
Hip, hip hurra for Morten, som vi netop har fejret ved et internt arrangement. Vi ser frem til at have glæde af dine kompetencer, gåpåmod og teamspirit mange år endnu.