Jeg undres…

Hvor længe skal det bæredygtige trumfes af prisen?

Læs kommentar fra adm. direktør Henrik Holvad

Da statsminister Mette Frederiksen i denne uge besøgte Det Hvide Hus var ét af de punkter, som hun drøftede med præsident Biden, den grønne omstilling. Endnu et eksempel på, hvor meget denne dagsorden fylder i det, vi taler om. Det gælder både i det politiske landskab og erhvervslivet. Der findes nærmest ikke en hjemmeside, hvor virksomheden ikke italesætter deres grønne ambitioner eller en erhvervsleder, som ikke taler ind i det grønne.

Men er mange bæredygtige ambitioner fortsat varm luft?

Hos RIVAL har vi også fået kortlagt vores CO2-udledning. Mange ved måske, at CO2-udledningen opdeles i scope 1, 2 og 3 – hvor scope 3 handler om værdikæden og herunder samarbejdet med kunderne.

Jeg har faktisk en ambition om at være med til at nedbringe CO2-udledningen for scope 3 ved at sætte en grønnere dagsorden overfor vores kunder.

Hvordan kan vi sammen nedbringe CO2- udledningen?
Men det kræver samspil og medspil – og jeg må konstatere, at hvis det koster på emneprisen, trumfes de grønne løsninger fortsat af prisen.

 

Er det godt nok?
Hvor længe kan vi fx blive ved at synes, det er ok at producere emner i Kina i stedet for i nærområdet? Det koster på rigtig mange områder, når vi ser på det samfundsmæssige, sociale og det grønne ansvar.

I yderste konsekvens kræver mit fokus på scope 3 også samspil med regeringen/Folketinget, da flere af vores kunder i dag sælger til det danske forsvar. Regeringens grønne ambition for forsvaret er klar:
”Forsvarsministeriets politik og handleplan for den grønne indsats 2021-2025, skal understøtte regeringens ambition om en reduktion af CO2 med 70% i 2030”

Det er vist ikke helt nået ud til deres leverandører!

Kom nu derude! Vi kan ikke blive ved med at sidde på hænderne og lade stykprisen afgøre, om vi tør gå en mere grøn vej. Det kommer til at koste dyrt på den lange bane.