For RIVALs produktionschef Søren Djursland starter ordentlighed med åbenhed. Utilfredshed skal frem i lyset, så der kan tages action, hvis der er brug for ændringer. Medarbejderne i RIVALs produktion skal være glade for at gå på arbejde.
”For mig gælder 80 – 20 reglen,” fortæller Søren. ”80 % af tiden skal vores medarbejdere gerne gå med armene over hovedet, fordi de har det godt hos RIVAL, har udfordrende arbejdsopgaver og gode kolleger.
Det handler derfor i høj grad også om, at vi skal behandle hinanden ordentligt og med respekt – både internt og eksternt. Det kan være OK at gå og bande og svovle lidt, hvis tingene ikke helt kører, men vi skal ikke svine hinanden til eller bagtale nogen. Der går grænsen.
Alt skal frem i lyset
Vores medarbejdere bruger det meste af deres vågne tid her – og det skal de være glade for. Derfor kalder vi også en spade for en spade og får tingene ud af verden, hvis der er noget, som ikke fungerer.
Vi er også klar til at tage specielle hensyn, når vores kolleger har brug for det – også for at få familien til at fungere. Derfor er natarbejde godt for nogen, medens weekendarbejde eller daghold foretrækkes af andre. Vi forsøger altid at lave en meget langsigtet planlægning for dermed at give medarbejderne endnu bedre mulighed for at få det til at passe ind i familielivet. Den mulighed øges også i takt med, at vi får flere og flere langsigtede og faste samarbejdsaftaler med kunderne.
Stigende produktivitet
Samtidig er der ikke nogen tvivl om, at vores medarbejdere føler et større ansvar, når de bliver behandlet med ordentligt. Det giver stigende produktivitet, kvalitet og leveringssikkerhed.
Se flere nyheder