Nytænkning hos RIVAL giver gevinst for Johnson Controls

Gennem en længere periode har Johnson Controls været på udkig efter den rigtige metode til bearbejdning af et specielt krævende emne til deres skruekompressor. Først efter tæt dialog med RIVAL blev løsningen fundet.

Johnson Controls er en førende global koncern inden for automobilinteriør, bygningsinstallationer og elektriske løsninger med afdelinger i over 150 lande samt godt 170.000 medarbejdere. I Højbjerg ved Aarhus, ligger der en afdeling, hvor man primært arbejder med industriel køling. Produktionstekniker Poul Schmidt har samarbejdet med RIVAL gennem en årrække og er yderst tilfreds med, at RIVAL kom på tale, da dette specielt krævende emne skulle bearbejdes.

Her tænkes alternativt…
”Gennem hele processen havde flere leverandører sagt fra over for opgaven,” siger Poul Schmidt. ”Det var først, da jeg kom i dialog med Christian Aarup fra RIVAL, vi fandt en løsning.”

Både Poul og de andre leverandører, som havde været inde over opgaven, havde forestillet sig, at emnet skulle bearbejdes med et traditionelt borehoved. Christian Aarup foreslog i stedet at bruge profilfræsning på RIVALs MAZAK Integrex, hvilket netop viste sig at være den helt rigtige løsning. Og produktionen af emnet kører nu på højtryk.

Flere serier af samme emne
RIVAL har leveret to serier af samme emne til Johnson Controls, og flere ordrer er på vej. Det passer godt ind i RIVALs strategi om at kunne deltage aktivt i udviklingen af særligt krævende emner og efterfølgende stå for produktionen – gerne i serier.

Fuld dokumentation
For Poul Schmidt og Johnson Controls er det afgørende, at kvaliteten er i top. Derfor udarbejdes fuld dokumentation på hvert enkelt emne. RIVAL udarbejder målerapporter, som godkendes af Johnson Controls, inden emnet bliver afsendt. Er målingerne ikke inden for de aftalte tolerancer, afvises emnet. ”Vi har dog endnu ikke afvist et emne,” siger Poul Schmidt.

God respons fra RIVAL
”Vi har haft en rigtig god dialog med RIVAL hele vejen gennem processen. Da det er et meget kompliceret emne, har der været behov for løbende justeringer, hvilket er helt naturligt. Vi har altid fået en hurtig tilbagemelding fra RIVAL, når vi er kommet med justeringer og tilretninger” siger Poul Schmidt, som er tilfreds med samarbejdet med RIVAL og nyder den smukke beliggenhed, når han besøger fabrikken.

Hurtig assistance til Carletti


Hos chokoladeproducenten Carletti har man behov for en samarbejds­partner, som kan rykke hurtigt, når det brænder på, og et værktøj i pro­duktionen skal renoveres inden for kort tid. Den opgave løser RIVAL til kundens tilfredshed.

Carletti er en dansk choko­lade- og slikproducent med rødder tilbage til 1918. I 1953 startede de produktionen af nogle af nutidens slikklassike­re; P-tærter og skumbananer. Carletti råder over to produk­tionsfaciliteter, hvoraf den ene ligger i Danmark og den anden i Polen. Begge fabrikker er cer­tificerede efter internationale standarder, som sikrer, at fø­devaresikkerheden er i top.

Ny samarbejdspartner
I efteråret 2015 var fabriks­chef Kent Egsgaard fra Car­letti på udkig efter en ny sam­arbejdspartner til fabrikken i Danmark, som dels kunne yde hurtig og kompetent as­sistance, når det brænder på, og et værktøj til produktionen hurtigt skal renoveres, og dels kunne være en samarbejds­partner på udvikling og pro­duktion af nye værktøjer.
Kent Egsgaard var flere gange stødt på RIVAL i for­bindelse med netop sådanne opgaver, uden selv at have været i direkte kontakt med dem tidligere, og valgte på baggrund heraf at tage kon­takt til virksomheden.

Positivt besøg hos RIVAL
”Jeg tog på besøg hos RIVAL sammen med en af vores tek­nikere, og her fik vi et godt indtryk af RIVALs kompeten­cer og hvilke opgaver, de ville as­
kunne løse for os,” siger Kent Egsgaard. ”Vi valgte herefter, at der var basis for at prøve samarbejdet af.”

Hastesag op til jul
Op til jul stod man hos Carletti således med en hastesag, da der var behov for en hurtig re­novering af en chokoladevalse til produktionen af chokola­delinser. Kent Egsgaard tog derfor kontakt til produktions­tekniker Benny Sørensen hos RIVAL, som hurtigt fik sat en mand på sagen.

Hurtig levering
”I sådanne sager er det af­gørende for os, at vores leve­randør arbejder uafbrudt på sagen, til den er løst,” siger Kent Egsgaard. ”Der er in­gen tid at spilde. RIVAL løste opgaven og fik på under et døgn adskilt og renset valser­ne samt efterfølgende tryk­prøvet dem, så de var klar til justering og produktion hos os.”

Udvikling af værktøj
Hos RIVAL har man efter­følgende også arbejdet med udvikling af flere værktøjer til Carletti herunder et stempel med en fodbold, som skal an­vendes på pålægschokolade.

Tilfreds med samarbejdet
”RIVAL har løst endnu et par hastesager for os, og jeg er indtil videre tilfreds med samarbejdet,” siger Kent Egs­gaard. ”Jeg oplever, at de er gode til at følge op på sagerne og vende tilbage med oplys­ninger, når det er påkrævet. Det er værdifuldt for vores samarbejde.”

Store krav til kvalitet, dokumentation og leveringsevne

Mange af RIVALs kunder stiller store krav til, at virksomheden kan håndtere kritiske og kostbare emner. En af dem er Munck Cranes, der i foråret indledte et samarbejde med RIVAL.

Store krav
Da norske Munck Cranes var i markedet for at finde en underleverandør, der kunne bearbejde wiretromler til virksomhedens kraner, stillede de store krav. Ikke bare til kvalitet, men også til leveringsevne, dokumentation og pris.

Det var kritiske og vitale emner. Der måtte ikke gå noget galt undervejs. Valget faldt på RIVAL, der på rekordtid skaffede råmateriale og bearbejdede 14 wiretromler i forskellige størrelser til brug i de norske kæmpekraner. Samarbejdet gik godt. ”Vi er meget tilfredse med resultatet, og der er ingen tvivl om, at vi vil bruge RIVAL igen,” siger senior indkøber Odd H. Olsen fra norske Munck Cranes, der i Skandinavien beskæftiger 185 medarbejdere.

En konkurrencedygtig pris
Beslutningen om at lægge produktionen af wiretromlerne til en underleverandør kom sent. Virksomhedens egenproduktion var nede, og der var derfor store krav til overholdelse af leveringstiden.
”Vi valgte RIVAL til opgaven, fordi vi troede på, at de kunne løfte den rent kvalitetsmæssigt, få den leveret til den aftalte tid og ikke mindst fordi de havde en konkurrencedygtig pris,” siger Odd H. Olsen.

Trods afstanden mellem Norge og Danmark får RIVAL gode karakterer, når det handler om kommunikation og feed back på opgaverne. Både før, under og efter. ”De var meget imødekommende, var hurtige til at melde tilbage, og var der noget, de var i tvivl om, så tog de kontakt med os,” fortæller Odd H. Olsen.

Kostbare og kritiske emner
Henrik Holvad husker, at nordmændene lagde stor vægt på, at virksomheden kunne håndtere kostbare og kritiske emner. ”Håndtering af kritiske og kostbare emner på tid, som dette var, er en parameter, som vi vil fokusere endnu kraftigere på i fremtiden. Det er her, vi kan gøre en forskel i markedet,” siger Henrik Holvad.

Værdiskabende samarbejde med olie- og gasindustrien

RIVAL er i dag fast underleverandør til betydende kunder i olie- og gasindustrien. Flere års målrettet fokus på udvikling af et værdiskabende samarbejde har givet pote.

Kravene er høje til underleverandørerne til olie- og gasindustrien, da arbejdet offshore på havvindmøller og boreplatforme er forbundet med en væsentlig risiko på grund af de vanskelige arbejdsforhold. Sker der fejl, kan følgerne være katastrofale.

Opfylder krav
”Derfor har det været afgørende for, at vi er blevet faste underleverandører i offshorebranchen, at vi kan dokumentere, at vi lever op til de store krav, som stilles fra branchen,” siger Henrik Holvad fra RIVAL. ”Det handler specifikt om, at leveringsevne, kvalitet og fleksibilitet er i topklasse.” Og RIVAL kan håndtere de kritiske og kostbare emner som foreskrevet, når man arbejder offshore. Det viser flere års fast samarbejde med nogle af de største – både danske og udenlandske – aktører i branchen.

Høj leveringsevne
Hovedparten af arbejdet i offshoreindustrien foregår mange hundrede kilometer fra land f.eks. i Nordsøen. Derfor er der ikke plads til forsinkelse ved levering af emner, som eksempelvis skal monteres på en boreplatform. Når der afgår en supplybåd eller helikopter til boreplatformen, skal alle leverancer være på plads. ”Derfor er vores høje leveringsevne en vigtig parameter samtidig med, vi er klar til at sætte ind med hurtige justeringer, hvis behovet opstår,” siger Henrik Holvad. ”Vores målsætning er en leveringsevne på 98 % set over hele året. Det lever vi op til – og vi arbejder benhårdt på også at gøre det måned for måned.”

Hurtig omstilling
Hos RIVAL er man ligeledes klar til at ændre i produktionen for at løse en hasteopgave – også når det omhandler kritiske og kostbare emner. Både RIVALs organisation og planlægningssystem er gearet til hurtig omstilling samtidig med, at man lever op til de aftaler, som er indgået med andre kunder.

 

”Det kan være afgørende og spare både tid og penge for vores kunder,” siger Henrik Holvad. ”Det er hurtigt mange tusinde dollars i mistet indtjening, vi taler om, hvis eksempelvis dele af en boreplatform skal ligge stille pga. et defekt borerør. I sådanne situationer må der ikke gå mange timer, fra vi får besked om problemet, til tegningerne er klar, råvarer med de rette certificeringer leveret, og vi er i fuld gang med produktionen.”

Kvalitet i topklasse
Værdien i den høje leveringsevne og fleksibilitet hænger tæt sammen med, at kvaliteten skal være i topklasse. Det er både dyrt og besværligt at skulle udskifte eller justere et emne, som er monteret flere kilometer under havoverfladen. ”Derfor er det ligeledes af stor betydning, at vi har de rette kompetencer, både når det gælder medarbejdere, maskiner og materialer med de rette certifikater,” siger Henrik Holvad.
”Og vores medarbejdere er dygtige, fleksible og meget innovative samtidig med, at kvaliteten i arbejdet er meget højt. Det bekræfter vores kunder i olie- og gasindustrien. Det danner grundlaget for, at vi fortsat udbygger samarbejdet med flere kunder i branchen. Et samarbejde som skaber værdi for både kunden og RIVAL.